November 2014

Liv, Lykke og Død

En klient(L) kom til mig for at få indblik i årsagen til en alvorlig depression, der lå nogle år tilbage. L havde været i et længevarende forhold, da hun var i 20'erne, som hun afsluttede til hendes partners og omgivelsernes store overraskelse. Det havde udadtil været et velfungerende forhold mellem 2 dygtige, vellidte unge mennesker, der begge var godt på vej med karriere og uddannelse. Partneren var på vej til en karriere i udlandet og der var tale om at L skulle følge med. En grund til at hun valgte at afslutte forholdet var blandt andet for at undgå at få børn. L havde en stærk fornemmelse af, at det var farligt for hende: "hvis jeg får børn med min kæreste, dør jeg!" Efter forholdet var ophørt udviklede L en depression ,der blandt andet medførte at hun var indlagt på psykiatrisk afdeling i en længere periode. L var meget langt nede og stærkt medicineret. Dog husker hun hele tiden at vide, at selvmord ikke var en mulighed.

Terapiens første fase
L kommer hurtigt ned i et liv hvor hun ser sig selv gå rundt i en park, beliggende i London. Hun er alene og nedtrykt. Tidsmæssigt befinder hun sig i slut 1800-tallet. Ved at bede L kigge ned at sig selv og beskrive sit tøj, får jeg at vide at hun er iført en smuk kjole af god kvalitet.  Hun går hvileløst rundt i Londons gader og parker for at få tiden til at gå. L beskriver en fornemmelse af at iagtage andre menneskers liv, en interesse i at se hvordan "de andre" lever og hvordan deres hverdag foregår. Hun er for det meste alene og føler sig meget ensom. Der er en generel tristhedsfornemmelse og følelsen af kedsomhed og betydningsløshed. L har en fornemmelse af at tilhøre det højere borgerskab, eventuelt en adelig familie.

Dybere ned i problemstillingen
Som vi fortsætter sessionen fortæller L at hun er gift og har 2 børn. Hendes mand er fraværende og det samme er børnene - det er svært for hende helt at forstå, hvorfor de ikke er tilstede i hendes liv. Det går op for hende, at hendes ægteskab har været et arrangeret ægteskab mellem 2 rige adelige familier. Hendes mand er ikke ond mod hende, han er bare aldrig tilstede i hendes liv, men tager sig af sine forbindelser og forretninger. Efter fødslen af de 2 børn, har hun opfyldt sine forpligtelser og de eneste krav der bliver stillet til hende, er at hun skal opføre sig som en dame. Hendes børn bliver passet af barnepiger og hun har ingen større kontakt med dem eller forhold til dem. Hun føler sig meget ensom og bundet af samfundets normer og forpligtelser. Hendes familie har en høj samfundsmæssig placering og hun er kendt af navn af de fleste. L's føler sig ensom, uden betydning og uelsket.

Hendes sindstilstand bliver værre som årene i det kærlighedsløse ægteskab går. Det er umuligt for hende at finde en mening med livet. Hun mangler ingen materielle goder, har alt inden for rækkevidde, men kan ikke få kærlighed og indhold i sit liv. L fortsætter gåturene i Londons gader og drømmer om at stikke af. Hun tør ikke bryde ud af normerne. Siger at det er umuligt for hende, da alle ved hvem hun er. Det ville kræve at hun skulle opgive alt og flygte til et andet land. Hun føler sig bundet og uden muligheder og bliver mere og mere depressiv.

Da hun er ca 40 år gammel, går hun op på tørreloftet i deres London-palæ og hænger sig fra en loftsbjælke.

Indsigt og genkendelse
Jeg spørger L om der, med den viden og indsigt hun har idag, var noget hun kunne have valgt at gøre anderledes dengang. L siger lidt tøvende at hun kunne have fravalgt det sikre liv med dets materielle goder og i stedet være flygtet fra London og skabe sig et nyt liv med indhold og lykke, men uden penge. Ved at spørge lidt mere ind, vælger L at undersøge det liv, der indebærer at flygte.

Jeg spøger L hvad hun skulle lære af dette liv: " jeg skulle lære at det materielle ikke er det vigtigste i livet".

Jeg spørger L om der er nogen hun genkender fra idag, i det liv hun netop har oplevet. L siger meget hurtigt at hun genkender sin forhenværende partner i dette liv, som hendes ægtemand i det tidligere liv. Hun er  tryg ved den indsigt, at hun har haft en ny chance for at lære at påtage sig ansvaret for sin egen lykke og ikke være afhængig af materielle goder.
Samtidig giver det perfekt mening for L at hun ikke turde få børn i det tidligere forhold - der lå en programmering i hendes underbevidsthed, at hvis hun fik børn med pågældende partner ville hendes liv udvikle sig i en retning der kunne medføre hendes død. (L har i et senere forhold fået børn)

Og hvad skal vi lære af det???
Den overordnede lære er at huske vi har ansvaret for vores egen skæbne og livsvalg. Den første klient kunne ikke komme videre med hendes liv, før hun indså at det ikke var hendes skyld, men hendes eksmands egne livsvalg, der afgjorde hvorvidt han ville leve eller dø. Da hun først fik den indsigt, slap hun ansvaret og pudsigt nok bevirkede det at eksmanden, uden at vide noget om terapien, ændrede sin afhængighed af hende og blev mere selvkørende.

Den anden klient oplevede, at ved at påtage sig ansvaret for sin egen lykke og ikke være bange for normerne og omgivelsernes dom, frigjorde hun sig fra et handlemønster der ikke fungerede for hende og tog sit liv i egne hænder. At hun i dette liv turde bryde op fra "det sikre", viste hende at hun var nået et skridt længere i sin personlige udvikling. Hvis man i et tidligere liv har valgt selvmordet som en udvej, får man ofte endnu en chance for at vælge anderledes i en lignende situation. Det gav rigtig god mening i forhold til L's overbevisning om at selvmord ikke var en løsning for hende.Samtidig beroligede det hendes angst i forhold til hvorvidt hun kunne risikere at få en tilsvarende depression, nu hvor hun også havde børn. Det virkede som om at depressionen var en direkte reaktion på den brudte programmering. L kom senere tilbage i flere terapier og fik indsigt i andre relaterede problemstillinger.

Der er altid et valg! Du kan vælge at være passiv eller pro-aktiv. At tage den nemme udvej, eller kaste sig ud i den svære omvej. Ikke at vælge er også at vælge......