Chakra Balancering

chakra aromaterapi balancering krystalhealing

Justering og Fintuning af de 7 Chakra

En meditativ oplevelse, der for en stund får dig til at glemme hverdagens stress og oplader dine batterier. Du kan bruge behandlingen som afslapning og wellness, men har du dybere liggende udfordringer, kan den være et godt udgangspunkt på vejen mod forløsning.

Vi har alle 7 hovedchakra, samt en række underchakra, der er medvirkende til at vi fungerer optimalt fysisk og psykisk. Ubalance i dine Chakra kan give dig indlbik i baggrunden for dine fysiske og psykiske udfordringer og dermed fortælle dig, hvor du eventuelt har mest brug for at arbejde med dig selv.

Forestil dig chakra balancering som en fintuning af dit system. Som en radio med støj på kanalen, indstiller vi manuelt dine chakra, så de står helt klart uden støj - og så du har nemmere ved at være den bedste udgave af dig selv.

En Chakra balancering med aromaterapi og krystaller, tager som selvstændig behandling 1,5 time. Det foregår liggende påklædt på briks og indeholder, udover selve chakra balanceringen, healing på hoved og fødder.

Pris 950,- 

Behandlingen kan købes som gavekort. 

Chakra Balancering m. Aromaterapi og Krystaller

Aromaterapi er en forkælelse af sanserne og har været anvendt i årtusinder. De olier jeg anvender til denne behandling, er udviklet efter Ayurveda principperne: En indisk tradition indenfor naturmedicin, der anvender alle elementer af naturen til at fremme vores fysiske og psykiske helbred og velvære. Duftstofferne aktiverer vores hjerne og går direkte til det center, der styrer vores følelser - og herfra er der adgang til forløsning af de blokeringer, derer med til at gøre dit liv mere besværligt.

Krystaller og ædelsten har siden tidernes morgen, været kendt for deres særlige healende evner og individuelle energi. Når disse 2 helbredende værktøjer sammensættes i én behandling, giver det dig en helt unik oplevelse.