Gennem enkle øvelser oplever du forskellen ved at hvile i hjertet og have direkte adgang til din sjæls højere visdom. Når du hviler i dit hjerte, frem for dit ego, tiltrækker du mere glæde, kærlighed og overflod på alle områder i dit liv. Du får en større forståelse for, hvorfor ting sker og hvordan du er din egen kanal, med direkte adgang til Spirit.
På de 2 dage lærer du at øge din personlige frekvens. Du får redskaber, der støtter din transformation ind i den nye energi, og som du straks kan bruge på egen hånd. Vi arbejder med ærkeengle og opstegne mestre, og de 2 dage er fyldt med meditation, nye værktøjer og kanaliserede budskaber. Jeg deler mine erfaringer som spirituelt medie, og du lærer nogle af de samme øvelser, der var med til at åbne min kanal.